Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/0/b/a/koldingbeachvolley.dk/httpd.www/wp-includes/post-template.php on line 284

Om Kolding Beachvolley

Kolding Beachvolley er startet i 2013 med baner placeret i det attraktive Design City Kolding-område. I anlægget Beach Park Kolding er der 6-10 faste baner. Både for spillere og tilskuere er der masser af aktiviteter henover sommerhalvåret, altid med gratis publikumsentré. Fra sæsonstart i april kan du følge med i årets stævner & events her og på Beach Parkens facebookside.

Hos Kolding Beachvolley træner både damer og herrer, begyndere, øvede og elitespillere, kids, teens og seniorer. Takket være de gode baneforhold kan vi afholde større events og stævner, og vi undgår lange ventetider på sidelinien under træning. Som medlem af Kolding Beachvolley får du førsteret på baner frem for offentlige brugere i disse tidsrum:

  • man-onsdage mellem 18.30 og 21.00 (senior)
  • torsdage mellem 18.30 og 20.30 (senior)
  • torsdage mellem 16.30 og 18.00 (10-16 år)

Som medlem af Kolding Beachvolley får du også en række andre fordele, fx invitationer til træningsevents og stævneaftener, større netværk, kontakt til øvrige medlemmer samt adgang til materialer (net mv.).

Anlægget i Beach Park Kolding klargøres i april og nedtages i oktober, så du kan i princippet bruge banerne hele sommerhalvåret.

Se træningstiderne her.

Sådan gør du for at blive medlem.

Via medlemmernes fælles facebookgruppe er der nem adgang til aktuel information om stævner både i Beach Park Kolding og i det ganske land, og i den forbindelse opstår der ofte “makker-børser”, kørselsaftaler, osv. Vi ser også hvert år, at medlemmer tager på træningscamp i udlandet sammen.

Som medlem af Kolding Beachvolley forpligter man sig til at efterlade banen/banerne ordentligt til de næste brugere. Man rydder naturligvis også op efter sig selv, når det gælder affald. Ordensreglementet er simpelt – vi behandler hinanden og anlægget ordentligt.

Vel mødt i sandet i 2017!